|
TA-TI-TA-TA startede som en fræk og munter opfordring til Vejle By om at sætte lidt mere fokus på fest og farver. Butikken koncentrerede sig om flot og spøjst festtøj og kostumer til voksne.
Ideen slog an, og butikken er vokset ud af sine startvilkår og har i dag til huse i den gamle brugs i Nr.Vilstrup ved Vejle. Kundekredsen er støt og roligt vokset, og i dag betjener vi mange forskellige firmaer, dansesteder, barer, forretninger, sportsklubber, foreninger - og så selvfølgelig alle vores private kunder,der gør noget særligt ud af fødselsdage, bryllupper, sølvbryllupper, polterabender og meget mere.
Børnene har også fået plads i dag, og for alle gælder det faste tilbud, at har vi det ikke - så laver vi det! Vel at mærke uden ekstra udgift for kunden. Det kræver dog, at den ønskede ting bestilles i god tid. I hele butikkens levetid er der lagt vægt på en individuel og opmærksom betjening af kunden, så varme og glæde trives. I vores mindre beskedne stunder tror vi, at det altid vil være den egentlige årsag til fortsat vækst for TA-TI-TA-TA .
Med håb om at billedsiderne kan inspirere og friste dig ,vil vi byde dig velkommen i TA-TI-TA-TA
|